Her til eftermiddagen sad jeg med min yngste datter og spillede et spil.
Vi sidder og lytter til musik, hovedsageligt dansk. Musik er en stor del herhjemme.
Lige der hvor jeg sidder og lytter til forskellige danske musikere og sangere mærker jeg en dyb taknemlig. Taknemlig for alt det gode danske musik der findes, taknemlig for alle de gode musikere og sangere der findes i Danmark. Jeg er så privilegeret, synes jeg selv, at jeg kender en del af de dejlige mennesker som er gode artister, gode producere, gode sangere og musikere som kæmper den vildeste kamp i øjeblikket.
Det de elsker ved deres job, er ikke længere muligt lige nu. De kæmper for at overleve som mange andre, deres job kan man ikke “bare” søge, for de jobs findes ikke lige nu, og ingen ved hvornår det er muligt at arbejde igen.
Forfærdeligt, i min optik. Jeg trænger til at komme ud og opleve den danske musik igen. Mærke gløden i deres stemme, harmonien i deres musik, det velproducerede beat som de har brugt timer på at komme frem til.
Drive – in koncerter gik lige, men det er alt for koldt nu, men jeg tog gerne skitøj på og stod i kulden for at opleve intensiteten i musikken – det er bare for koldt for dem at stå på scenen, – og alt er pt. forbudt…
I alt det der foregår i mit liv nu og nok et par år endnu, så elsker jeg at komme ud og lytte til den danske musik. Se hvordan musikerne brænder igennem og giver alt hvad de har når de står over for publikum.
Til slut vil jeg lige nævne de seje mennesker der er back stage, lydfolk, arrangør, tour manager mv – de gør et kæmpe stykke arbejde for de danskere musikere brager igennem på hver deres måde på scenen.
Det gælder om at være positiv uanset hvor hårdt livet er. Der vil altid være nogen andre der har det værre end en selv. Det er min filosofi. Så uanset hvor meningsløst det kan være, så tror jeg på der er en mening alligevel.
Et anderledes skriv… for alt skal jo ikke være lige forfærdeligt.
Jeg har rigeligt af den virkelighed.
Jeg vil gerne m til koncert, så snart verden åbner sig ❤️
Det skal vi sammen, uden tvivl. Tak