Fejlen ved vores ægteskab er du ikke stoler på mig.
Visse sætninger husker jeg tydeligt. De har boret sig fast.
Efter jeg hørte denne sætning prøvede jeg endnu hårdere at vise ham tillid og jeg synes bestemt at jeg viste ham tillid, bl.a i det økonomiske. Han kontrollerede alt hvad der havde med penge at gøre. Jeg åbnede for nem id med et swipe uden at holde øje med ham. Selv banken havde han fuldmagt til på de enkle konti jeg havde. Enkle gange når jeg spurgte ind til noget, var hans sætning også, – stoler du ikke på mig?
Et år efter bilkøb opdagede jeg mit navn ikke stod på registreringsattesten. Da jeg spurgte ind til hvorfor mit navn ikke stod på attesten kom der en forklaring som jeg undrede mig en del over, og i dag… forstår jeg nu klart hvorfor denne forklaring kom, og jeg ved også hvorfor jeg ikke spurgte yderligere ind til det!
Når jeg tvivlede på ham, stillede spørgsmål, var det efterfølgende forbundet med en lang forklaring fra hans side, om min manglende tillid til ham og han kun gjorde alt det bedste for os.
Efterfølgende runger denne sætning hult, – fejlen er du ikke stoler på mig.
Når jeg efterfølgende har opdaget hvad han har lavet bag min ryg. Misbrugt min tillid til nem id, alt det økonomiske, svindlet bag min ryg på trods af han påstår andet…
Fejlen ved dette ægteskab er, at du ikke stoler på mig. Med god grund forstår jeg nu hvad min mavefornemmelse sagde mig igennem årene.
Jeg er kommet til at man altid skal lytte til sin mavefornemmelse.
❤️