Når man tror man kender en person og dernæst langsomt finder ud af, det gør man måske alligevel ikke. Når man hører fortællinger i krogene, når man langsomt opdager flere og flere usammenhængende ting, men fortsat holder stædigt fast i at sådan opfører mennesker sig da ikke.
Jeg har i flere år nægtet at tro på at det menneske, jeg stolede blindt på, kunne opføre sig sådan. Kunne lyve, selv for sine børn, manipulere, fordreje sandheden og inden det stak helt af for vedkommende, fordi han ikke var forberedt nok på det, – komme med denne sætning. Hvis du går fra mig har du intet, men bliver du hos mig, – har du alt.
Denne sætning er selvfølgelig sagt mens vi var alene, for mange af de ord han ikke vil stå ved, han har sagt eller gjort, er selvfølgelig gjort når vi var alene. Dog har hans børn oplevet en del og ligeledes overhørt noget som nødvendigvis børn ikke skal høre.
Det er et chok når man opdager hvad et menneske kan være i stand til, ligeledes er det yderst svært at tro på.
Tænker særligt på de mennesker som stædigt holder fast i hvad han fortæller dem. Tænk den dag de opdager sandheden, gad vide hvordan det må føles for dem.
For mit vedkommende troede jeg næppe at jeg kunne blive mere rystet eller chokeret, men er nu kommet til, efter jeg har opdaget de seneste tiltag fra hans side, at jeg nok ikke har set eller hørt det værste endnu.
