Tiden fordrives

På magisk vis, ja så sidder jeg på min lille “veranda” med 2 af mine piger og strikker! Tiden skal bruges til noget, og på nuværende tidspunkt har vi tid til hinanden. Tid til at lytte, tid til nærvær, tid til at lære, tid til at være ekstra kærlige ved hinanden.
Selvfølgelig er der tidspunkter hvor det “hele” vælter og folks tålmodighed herhjemme er væk, det er naturligt. Det vigtige i dette er så at kunne bevare roen og overblikket samtidig med at have forståelse for hvorfor folk reagerer uhensigtsmæssigt.
Vi har alle vores udfordringer og de er bestemt ikke blevet mindre i denne tid – savnet af venner og familie er større end nogensinde.
Nogen gange er det sundt at vælte tingene på hovedet, men ikke så lang tid som det har varet her i DK, tænker jeg.

Jeg kom til at gøre noget helt naturligt i dag – give en gammel ven et knus som jeg mødte på min vej – har ikke set vedkommende i mange år!
Gør det mig til et ringere menneske fordi jeg ikke “overholdte” afstanden, eller var det ok, jeg ses jo ikke med andre mennesker end min familie.

Citat fra det nye testamente:
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke. Kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Kærligheden finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt, kærligheden hører aldrig op.

Må ovenstående citat være vores “guideline” i denne hårde tid.