Da vi valgte at ”flygte”, var det ikke ment som at flygte fra noget dårligt, andet end at danskerne begyndte at hamstre toiletpapir. Vi så det også som en mulighed, da skolerne lukkede, at vi kunne tage til vores hus i Spanien, hvor det endnu ikke var slemt med virussen, at komme til varmen og pigerne kunne lave lektier samtidig med at få noget varme, og vi kunne udnytte den mulighed med vores hus i Spanien.
Vi havde ingen jordisk chance for at vide hvordan verden
ville forandre sig dag for dag. Havde vi vidst det, så havde vi måske truffet
et andet valg.
Turen herned i bil sammen, gav os noget som en familie. Det ville vi ikke havde
oplevet hvis ikke vi var taget afsted. Der vil altid være mennesker derude som
ikke vil være enig i det man beslutter, og det er jo ganske almindeligt.
Hvordan folk så reagerer på at de er uenige, er så en anden snak.
Vi, min familie og jeg, tog afsted med den tro på, at det ville gavne os og gøre det rarere, så hvis jeg har stødt nogle mennesker der har læst indlægget, vi flygtede, vil jeg gerne beklage!
Som familie har vi lært en del af at være sammen her i
Spanien, med udgangsforbud, kun en mand handler og ellers bliver man på sin
matrikel. Spændende og udfordrende! Spanien har nu forlænget sit udgangsforbud
med endnu 14 dage, tænker at det kan blive svært for mange mennesker her i
Spanien.
Vi har det stadig, efter omstændighederne, godt.
Dog tror jeg snart vi vender hjem til DK, hvor det er muligt at gå en tur, og
uanset om det er alene eller ej, så vil det være rart at forlade sin matrikel
og røre sin ben ved en gå – eller løbetur, med behørig afstand.