Der er flere ting at tage stillig på sådan en, ikke ganske almindelig fredag. Verden sker ikke ud som den plejer, pressemøder til befolkningen hver dag, nyheder med knap så opløftende stof, dødstal, antal smittede osv.
Det er svært at vide hvordan verden ser ud om en uge, og hvad vi skal gøre som familie her på Costa blanca kysten.
I morgen tager vi første træk… Emma tager flyet hjem via Barcelona, der er ingen direkte fly. Emma har ikke sit pas med så hun skal flyve hjem på sit kørekort. Dette skræmmer Emma men jeg ved også hun vokser af denne opgave, og jeg ved at Gud bevarer hende i denne vanvittige tid.
Emma og jeg skulle have lavet et klip om spiseforstyrrelse, men den udsætter vi til vi er sammen igen, og vil derefter så følge op på dette emne med flere klip og samtaler på youtube, for det er en bredt emne og indeholder mange elementer, så som hvorfor blev Emma ramt af spiseforstyrrelse. Så jeg det komme som mor? Hvordan påvirker det os som familie, bliver Emma rask og mange flere spørgsmål.
Oprindeligt ville vi tage ud og holde foredrag, særligt fordi det er et vigtigt emne for unge piger, men grundet den tid vi lever i lige nu, så vælger vi at sætte fokus på det, via youtube, til at starte med.
Vi beder til at alt går godt med Emma og ligeledes Kristian som skal køre frem og tilbage til lufthavnen, når nu udgangsforbudet lyder på, kun 1 person i bilen, ellers er det taxi…