På Costa Blanca kysten forstår det spanske folk alvoren. Har den dybeste respekt, og føler mig i trygge “hænder” på trods af jeg intet spansk kan endnu…
Udgangsforbud, det vil sige, – ingen mand forlader sit hjem medmindre det er arbejde, eller der skal handles, og du skal kunne forklare dig på spansk hvad dit formål er. Kun en mand eller kvinde forlader hjemmet hvis der skal handles. Gaderne er mennesketomme. Her på kysten tager folk det yderst seriøst. Ingen samles i flokke og hygger. Alvoren forstår det spanske folk, og jeg ville ønske det danske folk ligeledes forstod det.
Dagen i dag har budt på lektier for pigerne over nettet. Grundig rengøring som endnu ikke er ved vejs ende, det tager jo tid, — og ja, vi har god tid. Tid til at reflektere over livet, tid til at grunde på det der står skrevet i bibelen. Ingen tvivl om tiden også kan være hård, og tiden ramte Emma i dag. Det skal ikke være nogen hemmelig, at det er en sårbar tid.
Et lysglimt til at slutte dagens blog på… Regnbuen viste sig i dag!
I bibelen 1. mosebog kapitel 9. står der følgende, – 8Derpå sagde Gud til Noa og hans sønner: 9»Jeg vil oprette min pagt med jer og jeres efterkommere 10og med alle de dyr, som er kommet ud af arken sammen med jer: 11Jeg vil aldrig mere sende en oversvømmelse, som udsletter alt liv på jorden. 12Og jeg vil give jer et synligt tegn på denne evige pagt, som jeg opretter med jer og alle levende væsener. 13Jeg har sat min regnbue i skyerne. Den er tegn på mit evigtgyldige løfte til jer og til hele jorden. 14Når jeg sender regn over jorden, vil regnbuen komme til syne, 15og så vil jeg huske mit løfte til jer og de andre levende væsener: at der aldrig igen vil komme en oversvømmelse, som ødelægger alt liv. 16Når jeg ser regnbuen i skyerne, vil jeg huske min evige pagt med alle levende væsener på jorden. 17Regnbuen er tegnet på denne pagt.«
Læses ved i morgen!