Vi flygtede…

Onsdag aften, 11. marts 2020 –
Vi, min familie og jeg, gjorde som the family Von Trapp fra the sound of Music. Vi flygtede ikke til fods, men i bil. Vi flygtede fra panikken der bredte sig hos det danske folk, efter statsministeren holdte sin første pressemøde vedr. corona.
Vi, familien og jeg, tog en rask beslutning efter min ældste datter og jeg havde handlet. Vi valgte at køre mod varmen hvor vi har sommerhus.
Vi pakkede lidt tøj og de mest nødvendige ting. Inden vi kørte kiggede vi på himlen, næsten stjerneklart. En aften vi ikke glemmer som familie.
Det blev en køretur på små 30 timer. Korte tissepauser, lidt mad og surrealistiske oplevelser som en ekspedient der træder meget langt tilbage når vi skal betale for benzin.
Jeg tager smittenfaren ganske alvorligt, men i mit indre ler jeg en smule. Vi kan ikke se smitten, vi er angste for noget vi ikke kan se.
Fredag morgen kl. 04 lander vi foran vores hus. Ens krop er medtaget efter at have sovet ganske få timer på lidt over et døgn.
Fredag er der ikke så meget angst at spore hos folk her i det spanske, dog er visse turister begyndt at hamstre, butikker har stadig åbent.
Vi vælger også at spise ude hvilket var en klog beslutning. Lørdag morgen er alt lukket ned, på nær supermarkeder, apoteker og tankstationer. Der er færre mennesker ude på vejene. Det sidste tiltag hvor vi bor er; fra mandag er der total forbud mod at gå ud fra kl 8. Det eneste der er tilladt er at handle eller tage på arbejde. I vores område er antal af smittede meget lavt og sygehusvæsnet er ikke overbelastet. Så det er det eneste rigtige at gøre i min optik. At lave dette totalforbud, så spredningen af corona begrænses.

Jeg vil hver dag, i fællesskab med Emma, opdatere bloggen om oplevelsen ved at være her i Spanien.

I morgen vil jeg fortælle hvorfor vi træf dette valg, at fortsat blive her, end at vende hjem som Mette Frederiksen har sagt på pressemøde.