Ferie er stort set altid et tiltrængt “plaster” eller kald det “få ladet batterierne op” til hverdagen. Hverdagen kan være lige så fantastisk som en ferie. Hverdagen er næsten altid struktureret, som i den grad kan have sin fordele, hvor ferien hovedsagligt består af selvvalgt struktureret “hverdag”. Jeg arbejder i stor grad hjemmefra da det passer vores familie bedst, og for mig betyder ferien blandt andet at jeg kan sove en time længere.
I denne vinterferie var planen at tage til Bornholm, elsker den rå natur på denne årstid. Lige nu udsættes den dag for dag, på grund af blæsten. Ingen af os er særlig søstærke.
Dog er jeg utrolig spontan, men det er ikke altid at alle i min familie deler den samme form for spontanitet. I går foreslog jeg at køre sydpå, ned til varmen. Det forslag var der kun en der stemte for, de resterende 2 andre delte ikke den glæde ved at køre langt.
Så nu sidder vi hjemme i blæsten, og jeg modtager en sms… færgeafgangen er endnu en gang forlænget med 2,5 time da Povl Anker indsættes, og afgangen er rykket 2 timer frem.
Dagens store spørgsmål, skal vi kaste håndklædet i ringen med Bornholm?
Skal vi køre til sydpå?
Skal vi bare hænge herhjemme??